Bliv anbefalet | Lad dit ERP-system bane vejen

ERP

Hvad har dit ERP-system, en anbefaling og kaviar til fælles? Umiddelbart ikke noget, men jeg lover, at der kommer en pointe!

Den 30. marts ramte et super spændende indlæg min mailbox. Det hedder “Caviar in the Surf”. Jeg tolkede moralen som muligheden for at kunne servere det ypperste for kunderne på et tidspunkt, hvor de mest trænger til det eller mindst (for)venter det, og på den måde skabe positiv omtale. 

Det er skrevet af Tomas Gleesen og postet på www.relationwise/blog v. Christian Andersen, Relationwise A/S. Du får et uddrag her:

Luk øjnene, forestil dig, at du ligger i lyseblåt 28 grader varmt vand på en paradisø i Caribien. Du læner dig op ad en ponton sammen med dine venner eller partner. Pludselig kommer der en tjener og spørger, om du vil have et glas champagne og ægte russisk kaviar – kan det blive mere luksuriøst? Det var step 1. 

Nu går en fotograf ud i vandet og tilbyder at tage et billede af j

er (selvfølgelig med et Seaborn Cruise Line-skib i baggrunden). Det var step 2. 

Da du kommer tilbage om bord på skibet, har hotellet foræret dig billederne (3 kopier), og de ligger på dit værelse med en personligt underskrevet hilsen fra fotografen. Det var step 3. 

Sådan gjorde vi i Seaborn Cruise Line – og hvad tror du, gæsterne gjorde? Ja, hvad ville du gøre? Gæsterne viste selvfølgelig billederne frem til venner og familie, og Seaborn Cruise Line fik mere end 8.000 overnatninger ekstra på grund af den gratis reklame. Det var endda før internettet og de sociale medier!

(læs hele artiklen her)

caviar on the surf_slim

Hvorfor har jeg lyst til at dele denne historie med dig?

Det har jeg af to grunde:

For det første fordi det er et indkog og således essensen af alle bestræbelser på at yde en god kundeservice. Det bliver ikke meget mere koncentreret. Og det var uden hjælpemidler fra medier, men alene kraften bag ”word of mouth”.

For det andet fordi det omtalte selskab ikke var noget stort selskab, men med meget få midler præsterede at finde en effektiv metode, som gør selv mindre virksomheder konkurrencedygtige i et marked fyldt med større konkurrenter.

Skal vi endelig ind på nogle fagbegreber, så er vi ude i Content Marketing, når det er allerbedst. Det kalder vi på dansk ”indholdsmarkedsføring”. Det påstås i faglige kredse, at det er gammel vin på nye flasker. Det er det måske også, men uanset hvad så tror jeg på det konstruktive i tanken om at skabe kommunikation til ens kernemålgruppe og på den måde opfordre til dialog og engagement. Og som i sidste ende betyder, at din kunde vil sige ”Jamen, selvfølgelig! Jeg vil gerne anbefale din virksomhed”. For det var egentlig det, historien handlede om og sandsynligvis også det primære svar, du gerne vil have fra din kunde næste gang du spørger, hvordan det var at handle i din butik.

Hvordan serverer du din kommunikation?

Det er jo fint med en god kampagne, men for at blive rigtig succesfuld skal du sikre dig, at du tager kontakt til den rigtige målgruppe. Her er dit ERP-system din hjælpende hånd. Det vil måske komme som en overraskelse for dig, at dit ERP-system kan udbygges til at have så mange facetter, at du kan blive tovholder på andet end for eksempel lagerstyring og økonomiske beregninger. Som min kollega selv skrev i indlægget ”Hvad er ERP?”, så er det moderne ERP-system en måde at arbejde smart på, så selvfølgelig skal du udnytte at du kan holde skarpt opsyn med både kunder og potentielle kunder (leads).

Det er meget lidt sandsynligt, at dine leads og kunder opdager, at de er fanget i et større elektronisk, systematiseret komplot dybt inde i din virksomheds server, og det behøver de heller ikke vide. Pointen er, at du kan finde ud af, hvem dine kunder – og leads – er, og hvor de befinder sig i forhold til et eventuelt køb. Du kategoriserer dem og kan efterfølgende administrere kommunikationen (e-markedsføring) via forskellige mailinglister og sende differentieret materiale ud til selekterede grupper og henvende dig til en meget specifik gruppe med et skræddersyet budskab, samtidig med at du kan gemme dialogen fra din inbox.

Den grundlæggende pointe er (og det er uanset om din virksomhed er stor eller lille), at du har et godt værktøj til at kunne håndtere dine kunder og leads i forhold til deres behov og præferencer. Da har du den administrative forudsætning i orden – og så er det nemt og overskueligt at gå i gang med at servere Caviar in the Surf.

Bliv anbefalet_ERPOg serverer du den service for én, der ikke allerede er din kunde, så ender det nok med at blive det! Vejen til at blive anbefalet som virksomhed og få flere kunder i butikken kom lige pludselig meget tættere på.

God appetit!