Sommerferie med ro og tilbage til hverdagen med ro og overskud

Sommerferie

Snart sommerferie? 10 gode råd til, hvordan du går glad på sommerferie og kommer godt tilbage til hverdagen

Det er snart sommerferie og vi kender allesammen til, at vi gerne vil gøre rent bord inden vi smutter, så vi kan gå glad på ferie.

Det kan bare godt være en udfordring, fordi der hele tiden dukker nye opgaver op, telefonen ringer, mails tikker ind, møder det skal holdes og sådan fortsætter det.

Så det der ferie, det kan hurtigt blive en presset affære.

Men hvad kan du gøre, så du kan gå glad og afslappet på ferie?

Vi vil her give dig 10 råd til. hvad du kan gøre inden ferien og når du kommer tilbage igen.

Kom glad afsted på sommerferie og retur igen

1: Det allervigtigste er, at når du rent faktisk har ferie – så hold ferie!

Lad være med at lege superwoman/man, og tro du kan det hele: Lege med børnene, være tilstede og nærværende samtidig med, at du svarer på mails og opkald fra arbejdet.

Lad det ligge – sluk for mobilen og lad mails ligge.

2: Inden ferien

Du kan have et ønske om at have styr på alle dine opgaver inden du smutter på ferie – men det kan være svært at nå det hele.

Så, prøv at sætte din autosvarer på en dag tidligere , så får du tid og ro til at få afsluttet de nødvendige opgaver, så du kan gå på ferie med ro i maven.

3: Lav en to-do-liste

Hvis du synes det virker uoverskueligt, at nå det hele inden sommerferien begynder, så sæt dig ned og lav en liste over de opgaver, der skal være styr på inden du, med sikkerhed, kan holde fri med sindet i ro.

4: Hvem skal overtage

Inden du smutter på ferie, kan det være relevant at finde en afløser, der kan hjælpe til mens du holder ferie.

Det kan være nødvendigt at der er én der kan træffe beslutninger på dine vejne, supportere kunderne og meget mere.

Find denne person inden du tager på ferie, så I sammen kan gennemgå opgaverne og ansvaret, så du ved at personen kan varetage opgaven.

5: Vis du er på vej

Det kan være en god ide, at du viser og fortæller dine kollegaer at du er på vej på ferie.

På den måde viser du, at hvis de har noget de skal vende med dig, så skal de komme i dag, fordi du ikke har tid efter imorgen, for der afslutter du dine opgaver.

6: Husk sikkerheden

Lad din arbejdscomputer blive hjemme eller endnu bedre – efterlad den på dit arbejde. Du skal alligevel ikke bruge den

7: Når du kommer tilbage på jobbet, så begynd i det små

Lad være med at tro du kan nå det hele på én dag. Det der kan hjælpe dig, er hvis du bruger den første dag til at få læst mails, tjekket beskeder og få styr på opgaverne. Dvs. lad din autosvarer være på, lige én dag længere. Det giver dig ro til at komme tilbage på jobbet.

8: Lad være med at arbejde over efter ferien

Hold almindelige arbejdsdage når du kommer tilbage – det kan være fristende at begynde hverdagen igen med at arbejde lænegere, for at nå alle opgaver, men det bidrager kun til at du brænder hurtigere ud.

9: Få hjælp

Det kan være at du har svært ved det – altså at bede om hjælp.

Men hvis indbakken er fyldt til bristepunktet, kalenderen er fyldt ud med møder og telefonen ringer konstant, så kan det være en god ide, at få dine kollegaer til at hjælpe dig.

De kan tage nogle af opgaverne eller måske endda tage telefonen, så du kan få ro til at komme ordentlig igang efter ferien.

10: Husk det nu

For det er det allervigtigste, så nævner jeg det lige igen – Hold ferie, når du er på sommerferie.

Nyd familien, vennerne og tiden til nærvær. Alt andet kan vente de uger du er væk.

 

Jeg håber at disse 10 råd, kan hjælpe dig godt afsted på ferie.

Og så vil jeg bare ønske dig og familien en rigtig dejlig og afslappende sommerferie.

 

Af Louise Bechgaard Kristensen