Når en klassiker som C5 udgår

C5 bruger - hvad nu?

Hvis du er C5 bruger, så ved du godt, du snart skal til og træffe et valg. Men du er ikke alene. Lad mig hjælpe dig.

Det er ikke længere en nyhed at Microsoft har valgt at stoppe udviklingen på deres C5 løsning (det gjorde de faktisk allerede tilbage i 2013) og i 2018 stopper de al support af løsningen.

Men hvad betyder det så for dig som C5-bruger?

Et andet C5 system?

Er du allerede gået i gang med overvejelserne om, hvad der skal ske med din C5 løsning, når Microsoft stopper med support og den videre produktudvikling?

Så læs med her.

For det er nemlig sådan at Microsoft har valgt at aflive C5, fordi de hellere vil have deres C5 brugere over på en anden platform, der kan meget mere end selve C5, nemlig Dynamics NAV. Dynamics NAV er Microsofts svar på et ERP system til små-og mellemstore virksomheder. Men dette system kan være alt for stort for de mindre virksomheder, der ikke har brug for alt for mange funktioner, til at drive deres virksomhed.

Så til de mindre virksomheder, der kan nøjes med tre brugere, har Microsoft udviklet C5 2014. Det skal ikke forveksles med C5 2012 løsningen, der udgår, da 2004 modellen er meget anderledes.

Det vil for de fleste betyde, at uanset hvad der vælges, så skal man begynde forfra.

Hvad du som C5 bruger kan gøre?

Du kan vælge at overgå til et andet Microsoft system, eller du kan vælge at prøve noget nyt.

For selvom du vælger at fortsætte med et Microsoft ERP-system, så skal du alligevel begynde helt forfra – alt skal implementeres på ny.

Det er derfor det helt perfekte tidspunkt at kigge lidt rundt og se om der kan være et andet ERP-system, der måske passer bedre til din virksomheds behov lige nu og i fremtiden.

Et ERP-system skal nemlig være så fleksibelt, at du får et skræddersyet system, der kan vokse sammen med din virksomhed.

I forbindelse med at vælge et nyt ERP-system, er der nogle spørgsmål, som er relevante at stille sig selv. Det er eksempelvis:

  1. Passer softwaren til vores virksomhed?
  2. Kan vi automatisere nogle forretningsprocesser uden at ansætte administrativt personale?
  3. Kan jeg få bedre indsigt i virksomhedens salgscyklus?
  4. Er infrastruktur-omkostningerne for høje?

Læs vores tidligere indlæg ERP eller ikke ERP, hvor du får flere råd til udvælgelse af nyt system.

Det vigtigste er, at du får talt med nogle konsulenter, så du kan få et bedre indblik i de muligheder, der er i det ERP-system, som du er interesseret i. For hver virksomhed har forskellige behov, og det kan en standardløsning aldrig hamle op med.

Af Louise Bechgaard Kristensen