God styring efter KPI’er – SMART modellen – og hvilke områder skal du vælge?


I første del, så vi på 4 vigtige forudsætninger, for at arbejde med KPI’er.

Een af dem var, at opstille meget specifikke og klare måle(punkter) i produktionen.

”Alle veje fører til Rom”. Som barn forstod jeg absolut ikke, hvad folk mente med det. Men da jeg, i mit første job selv fik ansvar for et stort område – SÅ forstod jeg.

I starten kastede jeg mig over de opgaver, som stod lige for og som hele tiden bare kom til mig. Men jeg forsømte at tænke fremad.

For uden retning og en plan, er det ikke let at lede og bruge organisationens ressourcer rigtigt. Så jeg fik behov for et godt værktøj, til at hjælpe mig med at styre min indsats rigtig. Og her blev SMART modellen central.

Smart modellen har rigtigt mange år på bagen, men den har mange fordele: mange kender den, den er meget enkel – og den virker i praksis!

Hvad kan SMART modellen?

SMART står for, at målene skal være: Specifikke, Målbare, Accepterede, Realistiske og Tidsbestemte.

» Specifikke målene skal være så præcise, så alle i produktionen ved, hvad I skal opnå. Målet skal derfor stå for noget konkret. Et ukontret mål er eks.: ”Jeg vil nå til tops”. Målene bliver konkret hvis du skriver: ”Indenfor de næste fem år sidder jeg i en lederstilling i en mellemstor virksomhed, hvor jeg har personaleansvar for minimum 10 medarbejdere”.
…og så bliver det også målbart og tidsbestemt, jvf. nedenfor.

» Målbare målene, ja, det ligger jo nærmest i navnet – målbare. I skal nemlig være i stand til at måle på om medarbejdernes indsats er effektive eller ej, og det bør være med så præcise data (tal) som muligt. Det giver også mulighed for delmål, og dermed løbende at vurdere om I bevæger jer i den rigtige retning – eller om der er noget, der skal justeres.

» Accepterede målene, er der uoverensstemmelser internt om jeres mål betyder det oftest at medarbejderne ikke er motiverende for den indsats der bør laves. Så hvis alle funktioner i produktionen skal nå målene, skal alle være enige og kunne tage dem til sig. Det stiller krav til stor synlighed og inddragelse i processen omkring formulering af målene.

» Realistiske mål, det giver næsten sig selv, at hvis målene er urealistiske og uopnåelige, så vil du selv og dit team miste motivationen og gejsten. Omvendt skal målene heller ikke være for lette at opnå, så organisationen ”slapper for meget af”.

» Tidsbestemte målene, skal have en tidshorisont, så det er klart for alle i virksomheden, hvornår målet skal være opnået. Dette giver alle i produktionen et løbende overblik over, ”hvor langt vi er og hvor langt der er igen”.

Så når I har formuleret et mål – så test det i forhold til ovenstående punkter.

Hvilke områder er gode at lave mål indenfor?

Nedenfor, er nogle områder til inspiration

  • Kundetilfredshed
  • Kvalitet
  • Faktisk produktionstid
  • Antal enheder produceret
  • Levering(stid)
  • Service
  • Faktiske produktionsomkostninger
  • Effektivitet
  • Omstillingstider

Hav ikke den ambition, at sætte mål indenfor alle områder, når du starter op – men lav en skarp prioritering.

Hvilke områder der skal prioriteres hos jer, bør fastlægges i ledergruppen, ud fra jeres specifikke situation. Og dernæst er det væsentligt, at inddrage medarbejdere mere bredt i formuleringen.

Når målene er lavet, har du nået en vigtig milepæl, i arbejdet med KPI’er. Så nu har du så efterfølgende brug for, at følge op på dem, jfv. Punktet ”målbare” i SMART modellen. Det er emnet for vores næste indlæg; Får du lavet en opfølgning af KPI’erne

 

Tilmeld dig Boyum IT nyhedsbrevet

Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev vil du modtage nyheder og relevante informationer omkring Produktion. Vi giver IKKE dine oplysninger videre til andre.


Jeg giver lov til at Boyum IT via email må sende mig informationer ca. 1 gang om måneden med nyheder, inspiration og tips og tricks.
Du kan til enhver tid framelde dig igen ved at klikke på afmeldingslinket nederst i nyhedsbrevet. Boyum IT gør alt for at beskytte dit privatliv og vi foretager løbende kontrol med intern sikkerhed og procedurer. Vi har helt klare retningslinjer i forhold til behandling og anvendelse af personoplysninger. Bekræft venligst din tilmelding