Historien om ERP – fra begyndelsen til i dag

Historien om ERP

Historien om ERP er ret interessant. For hvordan er det endt som det system det er i dag?

Det er det jeg vil kigge på i dette blogindlæg. Jeg vil tage dig med helt tilbage til det første system og så frem til i dag.

Historien om ERP

ERP-systemets udvikling

ERP, der står for Enterprise Resource Planning, tog de første skridt allerede i 1960’erne som Inventory Management and Control. Her kunne systemet mest hjælpe virksomheder med at automatisere regnskabet og lageret.

Sidst i 1970’erne udviklede systemet sig til Material Requirements Planning (MRP). Virksomhederne blev nu i stand til at få en vis form for kontrol over produktions-processerne. Det betyder, at det nu er muligt at planlægge behovet for indkøb af råmaterialerne og materialer nødvendige for produktionen.

I 1980’erne udviklede systemet sig til MRP II (Manufacturing Resource Planning). Det indeholder flere elementer, der skal gøre det nemmere at drive en virksomhed.

Det nye er HR, Finans, Projektstyring, distribution og Engineering. Virksomhederne kunne nu få feedback om hvorvidt virksomheden fulgte den lagte plan/strategi.

I 1990’erne kom ERP. Enterprise Resource Planning blev et altomfattende system, der hjalp virksomheder med at håndtere alle processer – og det er fra kun én database.

Det er altså slut med at have forskellige systemer til at håndtere forskellige dele af virksomheden. ERP gør det muligt at strømline processerne og sikre et godt overblik over de enkelte områder i virksomheden.

I 2000’erne kom der forbedringer og udvidelser til ERP-systemet. Som for eksempel CRM, Cloud og Mobil/Tablet apps.

Det der sker med ERP i nyere tid er, at det bliver nemmere at få mere korrekte data – endda Real-life data, så der kan træffes hurtigere og bedre beslutninger.

Der er nu et system der kan håndtere alle facetter en hvilken som helst virksomhed rummer. Og det bør vel være det?

Men sandheden er jo, at der hele tiden sker forandringer i den måde virksomhederne drives – det gør sig gældende i forhold til produktionen, medarbejderne, teknikken, It-systemer, projektstyring og jeg kan blive ved.

Historien om ERP er en “never ending story” og det bliver interessant og se hvor det hele ender og hvad det næste bliver.


Af Louise Bechgaard Kristensen