Fremtidens inkasso –nu med integration til dit økonomisystem

Fremtidens inkassobehandling

Som det første advokatkontor i Danmark tilbyder Advokaternes Inkasso Service nu en integration til flere økonomisystemer på markedet. Det betyder helt konkret, at hvor man før i tiden skulle gennem en forholdsvis tidskrævende proces med først at rette henvendelse til et inkassoselskab og derefter fremsende alle nødvendige oplysninger, er dette nu muligt med blot få klik inde fra økonomisystemet.

Har en klient  ubetalte fakturaer, kan integrationen til økonomisystemet starte inkassoforretningen hurtigt og let, hvor fakturaer og rykkerbreve overføres til Advokaternes Inkasso Service automatisk, og inkassosagen påbegyndes. På denne måde spares en masse tid og inkassobehandlingen effektiviseres væsentligt.

Hvorfor så benytte en advokat frem for et inkassobureau kan man spørge sig selv. Ifølge Torben Stohn, Cand.jur, head of Collection ved Advokaternes Inkasso Service er svaret ganske klart. ”I dag er det jo sådan, at almindelige inkassobureauer kan behandle inkassosager,  men hvis en kunde gør indsigelser, bliver inkassobureauet nødt til at overføre sagen til en advokat, som kan føre sagen i retten.  Advokaternes Inkasso Service derimod følger hele inkassosagen fra første rykker helt til fogedretten. Afviser kunden kravet, behandler vi inkassosagen i retten. Vi tager både de nødvendige skridt udenfor retten ”udenretlig inkasso” og de inkassoskridt der dækker over den indenretlige inkasso”.

Direkte integrationer

Flere regnskabsprogrammer tilbyder at udvide deres økonomisystem med en App til rykkerservice eller inkassobureauer.  Advokaternes Inkasso Service har satset på direkte integrationer, dvs. at blive en integreret del af selve økonomisystemet. Den direkte integration betyder, at brugeren kan sende sine sager til inkasso med det samme, uden at først at tilkøbe en app eller bruge tid på at overføre oplysninger, som allerede findes i ens system.

Det er i første omgang økonomisystemerne Billy, Winfinans, Dateco og Saldi der tilbyder integrationen til Advokaternes Inkasso Service.

Advokaternes Inkasso Service har stor fokus på innovation og udvikling, og Torben Stohn er sikker på, at der er rigtig mange virksomheder, som vil få stor glæde af det arbejde, der har lagt i integrationerne.

Du kan læse mere om fordelene ved at bruge advokat frem for et inkassobureau her.

 

Af Nadja Boyum